Vædderen – oktober 2015

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]I [/dropcap]ndtil den 9. må du indstille dig på, at tempoet bliver noget langsommere, end du måske bryder dig om. Du må bruge mere energi på at snakke dig til rette med andre, og det i sig selv kan udfordre. Din egen energi er også mindre – noget du må tage højde for, og en vigtig faktor på det nuværende tempo. Samtaler med venner og kolleger kan handle om formen på jeres samarbejde. Men det kan også handle om dialogen i dit parforhold. Her kan du føle, at din partner er lidt på tværs, men det gælder i bund og grund om at blive enige. Planlægning af ferie eller andre forhold, der har med udland at gøre, kan blive aktuelle. Midt på måneden er energien i top, og her indhenter du, hvad du måske har forsømt i starten af måneden. Du får skabt gode resultater, men kæmper også bravt for det. Den 18. kan der være mulighed for at fejre et resultat. En festlig weekend venter forude.

Tyren – oktober 2015

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]en første uge i oktober befinder du dig bedst på hjemmebane. Der kan også være muligheder for festlige og hyggelige sammenkomster i familien. Fra den 8. har du pligter, som du går meget op i. Er du studerende, kan du stå overfor en stor og krævende opgave. Mentalt arbejde og gøremål kan generelt være aktuelle. Du går i detaljer, og det kræver tid, så tag det med i din betragtning, når du laver en tidsplan. Du kan opleve, at dine omgivelser frustreres over dit tempo. Den 10.-11. er du presset på tid, men sikkert også på arbejdsmængden. Det er en periode, der trækker på dine ressourcer. I weekenden den 17.-18. kan du have brug for at slappe af, og holde pause fra dine pligter. Din krop trænger til hvile, så fysisk må du også passe på dig selv. Den 23.-25. får du udrettet små mirakler – nu kører det, og det skal du fejre!

Tvillingen – oktober 2015

Tvillingen

21. maj – 20. juni

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]en første uge kan du føle dig udkørt, og det er ikke så let for dig at blive klog på dine omgivelser. Gør dig ekstra omhyggelig i alt, hvad der har med kommunikation at gøre. Tiden fra den 5.-15. kan både være hård, men også givtig. Dine initiativer bliver vel modtaget, og du kan virkelig føle, at du kommer videre med dine projekter. Det kan eventuelt gælde konkrete forhold i eller med dit hjem. Istandsættelse eller oprydning kræver, at du er grundig, og går i detaljer. Midt på måneden svinger du særlig godt med din partner. I er enige om de hjemlige forhold, og det giver en god stemning. Er du i et nyt forhold, er der gode muligheder for at bygge noget op sammen. Men det er en proces med et skridt ad gangen. Den 22. kan være en prøvelsernes dag, hvor du må være realistisk. Den 25.-26. kan du tillade dig at skeje lidt ud. Du er skør, men har alligevel fat i det rigtige.

Krebsen – oktober 2015

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]et er dine hjemlige og familiære forhold, der optager dig i starten af oktober. Der kan være én, måske af familiens ældre medlemmer, der har brug for din omsorg. Du kan støde på forhindringer den 6., og det kræver en del. På en eller anden måde inddrager det din partner, hvis det altså ikke direkte er ham eller hende, der sætter sig på tværs. Der må løsnes op for dialogen. Igen den 12. møder du udfordringer og denne gang helt sikkert, noget, du ikke kunne forudse. Du må ændre dine planer. Det kan være arbejdet, som kræver mere af dig. Det bliver svært at være to steder på samme tid. Når du er midt i måneden, har du alligevel udrettet en del, eller i hvert fald sat gang i noget af det, du havde tænkt dig. Fra den 23. får du mere tid til dine egne interesseområder. Månedens sidste par dage er de bedste – nu kan du sole dig i din egen succes og glæde.

Løven – oktober 2015

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u kan føle, at du spilder en masse tid i starten af måneden. Ting du har forlagt eller er blevet væk, noget du har glemt, alt sammen noget, der kræver ekstra tid. Kommunikationen hopper let af sporet, og det i dagene omkring den 6. Det kan være en nærtstående, søskende eller en nabo, hvor en misforståelse skal rettes. Der er noget, som er gået for hurtigt. Giver du dig god tid, kan du løse hvad som helst. Ideerne vælter frem midt på måneden, og det er også en periode, hvor du kan tjene lidt ekstra. Samtidig er energien nemlig i top, og nu er tempoet sat gevaldigt i vejret. Du vil gerne være god ved dig selv, men det betyder samtidig, at dine udgifter stiger. Du er kræsen, og vil kun investere i kvalitet. Nogle udgifter kan være nødvendige, fordi du har behov for at udskifte ting, som er gået i stykker. Månedens sidste dag tilbringer du bedst i afslappet selskab med familien.

Jomfruen – oktober 2015

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] M [/dropcap]åneden starter med refleksioner, der har med dit forhold til andre mennesker at gøre. Det kan sagtens være nogle af dem, du er særlig tæt på. Dine tanker handler om det, du ønsker at forandre, hvor du ikke selv har fået lov at bestemme. Din handlekraft kommer mere til syne, og det opdager dine omgivelser, fordi du evner at sige fra. Den 5.-15. står du stærkt, men holder også på dit. Bliver du for streng, kan du den 17. med fordel glatte lidt ud. Det er også tidspunktet, hvor du finder dine tilhængere. Der kan blive grund til festligheder i familien eller sammen med din partner. Det er sikkert dig, der tager initiativet, og gør noget stort ud af selv en lille mærkedag eller anden begivenhed. I dit parforhold opstår der sød musik i månedens sidste dage, og så er det rart at være sammen og bare nyde hinandens selskab.

Vægten – oktober 2015

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]et bliver svært at nå alt det, du gerne vil i starten af måneden, også selv om du føler, at du har travlt. Efter den 9. kommer der mere skred i tingene, og fysisk bevæger du dig en del omkring. Den 9.-15. er resultatet af dine anstrengelser mere synlige for dig. Her bliver det også lettere for dig at indgå aftaler, hvor gensidige forpligtigelser er nøgleordet. Familiemæssige forhold optager dig, og er noget, du må bruge kræfter på. Udfordringer kan opstå, og det kræver, at du handler med det samme. Det kan være de fysiske rammer i hjemmet, du bruger kræfter på. Det kan også være istandsættelse eller oprydning. I månedens anden halvdel og især omkring den 17. og 27. må du tage vare på dig selv, og ikke overhøre kroppens signaler. Det kan være tiltrængt at tage en pause. Fuldmånen den 27. sætter fokus på dine pengeforhold, og området kræver dit fokus.

Skorpionen – oktober 2015

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]O [/dropcap]ktober starter du i et eftertænksomt hjørne, hvor du kan trænge ned i en problemstilling eller komme til bunds i et emne, du interesserer dig for. Det kan også handle om din nysgerrighed, hvor du spørger ind til sagens kerne. Din egen økonomi kan også være genstand for denne evne til at grave dig ned og forstå sammenhængen. Forhold omkring skat og pension, der alt andet lige ikke er så lige til, kan være emner, du sætter dig ind i. Du går stille med dørene, og indvier ikke mange i det, du har med at gøre. Tavshedspligt eller hemmeligheder kan spille en rolle. I dagene omkring den 7. må du regne med, at din energi er mindre end normalt, men her passer det mentale arbejde fint ind. Midt på måneden rykker du, og er stærk som en bjørn. Du har gennemskuet, hvad der er sagens kerne, og går direkte efter dit mål. I en arbejdssituation giver det dig goodwill.

Skytten – oktober 2015

Skytten

22. november – 20. december

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]P [/dropcap]ligter og ansvar omkring dit arbejder fylder også en hel del i denne måned. Selv om du sikkert er en succes, og klarer dit arbejde flot, giver det dig ikke mulighed for at hvile på laurbærerne. Du kan blive udfordret i forhold til at få arbejde og hjem/familielivet til at hænge sammen. Er du én blandt mange børnefamilier, kan det let give dig dårlig samvittighed. Der er behov for, at du skærer igennem, og sætter dig i respekt på hjemmebanen. Det behøver ikke ske på dramatisk måde, men f.eks. ved tålmodig dialog og sikkert flere gentagelser. Den 16. har du et gennembrud på dit arbejde, og det kan vise sig også at kaste lidt flere penge af sig. I weekenden den 17.-18. kan der være festligheder ude som hjemme, men helt sikkert noget, der er værd at deltage i. Det samme gør sig gældende i weekenden efter, hvor du selv kan blive festens midtpunkt.

Stenbukken – oktober 2015

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]E [/dropcap]n vigtig overskrift for dig i oktober bliver parforhold og samarbejde. Det kan også handle om, hvordan du arbejder sammen og fungerer med din partner. Ikke alt kommer til at gå efter dit hoved, mest fordi du ikke selv får lov at sætte dagsordenen. Arbejder du efter andres planer og instrukser, kan det skabe forvirring, og du kan mangle et overblik over situationen. Udlængsel og rejser kan blive aktuelle, og i så fald en længere tur syd på. Den 18. kan være en udmærket rejsedag. Hvis ikke du er så heldig at komme ud og rejse, må dine horisonter udvides på anden måde. Både studier, kurser eller arbejdsmæssige kontakter til udlandet kan blive aktuelle. Det kan også være, du bruger tiden til at planlægge en fremdig rejse. Hus, hjem og måske især haven trænger til en omgang. Månedens sidste dage nydes bedst sammen med din partner eller en god ven.