Vandbæreren – december 2014

Vandbæreren

20. januar – 18. februar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] S [/dropcap]tart måneden med at færdiggøre de løse ender, du måtte have på dit arbejde. Herefter kan du vælge og vrage mellem alle de gode og spændende tilbud for samvær i hele dit store netværk. Der er ingen grund til at sidde alene, når der er så mange, der gerne vil være sammen med dig. Du bibringer fællesskabet både festlige og idérige impulser. Der kan imidlertid være noget du overser, for den 8. ser der ud til at være udskiftning i fællesskabet. Det der ikke står til at ændre, skal du ikke spekulere over, og der kan være meget fornyelse i de nye bekendtskaber. Anden halvdel af måneden bliver fællesskabet mindre vigtigt – her betyder det mere for dig at udrette noget. Du er handlingens mand eller kvinde, men må nok også sande, at der er nogen eller noget der opererer bag din ryg. Julen byder på masser af traditioner – ikke mindst, når det gælder de mennesker du plejer at være sammen med.

Fisken – december 2014

Fisken

19. februar – 19. marts

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]H[/dropcap]old lidt igen med alle dine kontakter, ellers er der risiko for, at det hele bliver for meget og du kommer til at virke sur og vrissen. Pligter er der også nok af, og det kan være svært at nå det hele. I starten af december er tiden omkring den 4. dit åndehul, for her er der andre, der viser dig kærlighed og nærvær. Efter den 8. trækker du dig lidt tilbage fra alle forpligtigelser og krav. Slip ikke opmærksomheden omkring din økonomi, for her kan du godt trænge til et friskt pust eller en og anden form for omlægning. Din arbejdssituation er aktuel omkring jul, og måske kan det være fornuftigt at påtage dig arbejde for at forbedre din økonomi, men det kan også være et jobskifte. Dine venskaber kommer også i fokus i dagene omkring jul, mest fordi der er en eller flere, som kan have brug for din hjælp. Gør op med dig selv, hvor stort overskud du har og indret din hjælp herefter.

Vædderen – november 2014

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D[/dropcap]u er meget fokuseret på at komme i mål med dine projekter, som kan være noget utraditionelle, men også banebrydende og fornyende. Især først på måneden hjælper det dit projekt, hvis du involverer dine omgivelser, og hvis andre også kan drage nytte af dit forehavende. Måske er der endda en eller anden form for hjælpearbejde i det du gør. Den 11.-13. må du regne med, at dit projekt får udfordringer. Måske er du alligevel gået for utraditionelt til værks, og kan blive nødt til at forny projektet, for du har ikke lyst til at slippe dit forehavende. Disse forhold kan have med dit job og din karriere at gøre. Der kan se ud til også at være en vigtig indtægt forbundet med det du har gang i, eller at du på anden måde foretager væsentlige ændringer i din økonomi.

Tyren – november 2014

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]en første halvdel af november er du lidt på udebane, og du må til dels agere efter andres regler. De første dage af måneden kan du virke overbevisende og måske – trods modstand fra dine omgivelser, vælge at stå fast i en bestemt sag. Det kniber til gengæld den 9., hvor du måske har strammet skruen lige lovlig meget og nu er det dig der må give efter. Dit parforhold kan være underlagt disse stemninger, og det gælder også i dagene omkring den 13. Et alvorligt emne kommer op, og det er småt med de varme følelser. Heldigvis vender stemningen hurtigt, for allerede den 16. udståler du en helt anden glad og optimistisk energi. Du har nu både vilje til at se problemer og evne til at løse dem. Julen nærmer sig, og det kan være vigtigt at passe på pengene. Den 23. er du ”udsat” for et godt tilbud, men pas på, for hvis det belaster din økonomi, kan du hurtigt fortryde dit køb.

Tvillingen – november 2014

Tvillingen

21. maj – 20. juni

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]N [/dropcap]ovember starter med en weekend – og sikke en herlig én af slagsen. Der er både dejligt samvær med din kæreste og familien. Men det varer ikke længe før en hård hverdag vender tilbage med mange gøremål. Det kan være tiltrængt at vende nogle af disse opgaver på hovedet – overvej om der er noget du kan gøre på en anden måde. Der kan også være fysiske ting, som du bliver nødt til at udskifte eller reparere, fordi de er udtjent eller slidt op. Midt på måneden kan der opstå nogle radikale ændringer i forhold til dit job. På en måde er der hul igennem til et ønske du længe har haft for fremtiden. Den 23. bør du passe på, hvad du siger og lover – hold dig til fakta og inden for lovens rammer – også når du færdes i trafikken, ellers kan det får konsekvenser. I månedens sidste dage glædes du over din partner, men også nye venskaber får særlig stor betydning. Det er bare om at komme ud!

Krebsen – november 2014

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]I [/dropcap]november måned finder du spændende sider af dig selv, som helt klart er værd at prøve af. Måske kan det give dig nye mål eller en ny retning i livet, og på den måde kan du lægge din kurs helt om. Er du i et parforhold er det værd at inddrage din partner i disse forandringer, så I ikke risikerer at bevæge jer væk fra hinanden. Start måneden med at afstemme dine planer med din partner eller med dine nærmeste. På den måde kan du også få en god og stærk samarbejdspartner. Det nye du kaster dig over, skal helst have en grad af frihed. Arbejdsmæssigt kan du måske gå med planer om at blive selvstændig, selv om det sikkert ikke giver mindre arbejde. Uanset dit projekt bør du være opmærksom på økonomien især omkring den 14., hvor du står i en situation, der kan få stor økonomisk betydning. Den 18. får du mange ting på plads.

Løven – november 2014

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]et er primært dit hjem og din familie, der optager dig i øjeblikket. Der er noget du må gå i dybden med, og selv om det sker derhjemme, kan det godt være arbejdsrelaterede spørgsmål, du går og grubler over. Har du børn, kan der også være noget vigtigt med dem, som du må tage dig særligt af. Den 1.-9. er du meget udadvendt og diplomatisk i din måde at kommunikere på, men efter den 9. vælger du en mere tilbagetrukket og analyserende rolle. Dine hverdagsrutiner bliver udfordret den 11., hvor du kan blive nødt til at foretage væsentlige ændringer, der berører hele familien. Det er ikke sikkert, at det bliver populært og den 18. bliver du derfor afprøvet i din beslutning, men har dog styrken til at stå fast. Fra den 22. bliver tingene igen meget lettere, måske fordi du føler, at omgivelserne nu giver dig mere plads. De sidste dage i november er humøret i top og der er romantik i luften.

Jomfruen – november 2014

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D[/dropcap]er er en i din familie, som gør dig en stor tjeneste og det gør dig virkelig glad og du påskønner det gerne. Men ellers er du lidt i det eftertænksomme hjørne og efter den 9. er dit tempo ikke så højt, som det plejer at være. Der er en god kemi mellem dig og din partner, så helt uden ord forstår han eller hun din situation og det kan være dig en stor hjælp. I dagene den 11.-16. sætter du din vilje ind på et personligt projekt, som også kan betyde at du på dit job formår at sætte dig igennem i en given situation. Uanset hvor du ligger din energi, handler det om et langsommeligt sejt træk, hvor du bliver nødt til at komme helt til bunds. Nogle ting er nedslidt og kan gå i stykker, så du må regne med reparationer og udskiftninger. Den 26. ser det ud til, at du er kommet i bund med mange ting, og har et godt overblik, er klar til at træffe beslutninger og fast i din overbevisning.

 

Vægten – november 2014

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]u starter november med et åbent sind og deltager gerne i både sjove og festlige sammenkomster. Vennerne betyder meget og det er især her, du får de sjove oplevelser. Den 9. skifter energien og nu gælder det mere om at vurdere dine venskaber, men også passe på, at du ikke kommer til at sidde med regningen for en sjov aften. Generelt kommer der fokus på dine værdier og især også din økonomi. Projekter eller reparationer i hjemmet kan komme på tale, og det er sikkert ikke de små af slagsen, så du må forberede dig på en dyr måned. Du kommer heller ikke uden om en værdiladet konflikt med din partner, familie eller måske kolleger. Din grænse er nået, og du kan være ret så kontant i dine udmeldinger. Det handler om at sige fra og sige nej til det, du ikke kan være med til. I månedens sidste dage er du i topform, og nu handler det om dine egne interesser.

Skorpionen – november 2014

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]en 1.-22. er du stadig i rampelyset og kan være en levende reklamesøjle for dig selv. Du har en stærk udstråling, og det gælder endda selv om du ikke gør noget særligt ud af dig selv. Det er noget andre lægger mærke til. Da du samtidig udstråler autoritet og har ordet i din magt, er vejen banet til at gå direkte efter det du ønsker. Den 11. er du ikke let at diskutere med – dit temperament er anspændt, du holder på dit og det kan både give dig venner og fjender. Energien er rigtig god til at fordybe dig i et bestemt område – sikkert noget du holder hemmeligt for omverdenen. Den 23. kan der dukke en regning eller udgift op, som du ikke havde regnet med. Det kan også være, at en anderkendelse for en ekstraordinær indsats helt udebliver. Uanset hvad det er, så kan det føles uretfærdigt. Sidst på måneden er der positive overraskelser fra din partner eller et familiemedlem.