Krebsen

Krebsen

21. juni – 21. juli

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Årshoroskop 2019

Generelt

Årsskiftet kan på flere områder blive en helt ny begyndelse for dig. Det betyder, at du tager hul på det nye med entusiasme og godt mod. Om det er dit optimistiske syn, der giver en velfungerende hverdag eller det er omvendt, kan være svært at konkludere. Men de to ting hænger nøje sammen.

Din hverdag kan også blive travl, men det bliver fortrinsvis med det, du brænder for. Hvis ellers der er tid og plads til det, kan rejseaktivitet blive aktuel i månederne januar, juni eller september.

Hele dit netværk er i store forandringer, og det kan du have fået en forsmag på i foråret 2018. De mere gennemgribende forandringer skal du til at tage hul på i år. Du har mulighed for at involvere dig i nye steder og dermed få en ny berøringsflade. Det kan være foreningsliv eller andre fællesskaber. Det kan betyde, at du må afslutte eller afbryde nogle eksisterende forbindelser eller tilknytning som medlemskaber for at få plads til nye.

 

Job og økonomi

Du kan regne med, at du får mere travlt, men også at arbejdsglæden vil fylde mere. De første par måneder af året kan der herske usikre forhold omkring din arbejdsplads. Men det kan også betyde, at du selv er i tvivl om, hvilken vej du vil. Men du er alligevel målrettet, og i bedste fald handler det om at gribe de muligheder og chancer, der opstår. Samarbejdsforhold er i konstant udvikling, og det vil du kunne drage fordel af.

Økonomisk er året rimeligt neutralt lige bortset fra december, hvor der kan være noget helt ekstraordinært på færde. Her kan investeringer vise sig enten at være godt eller skidt.

 

Hjem og familie

Det kan især være din bedre halvdel, der har ønsker til at foretage ændringer i jeres fælles hjem, men du er hurtigt med på planerne. Særligt i starten af året kommer ideerne væltende, og det er en god periode til at tale om de muligheder, der opstår. Ting, du selv kan gøre, bliver aktuelle i løbet af efteråret.

Både egne og andres børn kan berige dig og især sidst på året, hvor der sker noget nyt. Selv om du er glad for og værner om familielivet, kan især børn godt gribe forstyrrende ind i dit ellers harmoniske fundament.

 

Kærlighed

Befinder du dig i parforholdets trygge rammer, har du dit på det tørre. Hvis din partner er fraværende, kan det skydes karriere og meget arbejde. Du kan i den forbindelse være en værdifuld støtte, måske også mere end du får at vide. Din opbakning til partneren kan du også give af andre grunde og behov. I juli, hvor der både er Sol- og Måneformørkelse, intensiveres dit følelsesliv, og det kan godt være at nogle spændinger bliver særligt synlige. Tag ikke forhastede beslutninger, for du har tendens til at tænke og handle ensidigt.

 

Helse og velvære

Du har gode kort på hånden, når det gælder helbred og sundhed. Netop derfor er der ingen grund til at overdrive. Det gælder både, hvis du er fanatisk med hensyn til mad eller motion. Har du usunde vaner, vil du blive konfronteret med disse i januar, juni og september. Det er her, du kan starte et rygestop, eller lægge andre dårlige og skadelige vaner på hylden.