Vægten
23. september – 22. oktober
Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.
Her kan du læse om Vægtens karaktertræk
Årshoroskop 2020
Generelt
Først på året samler energien sig omkring hjem og familie, hvorfor det helt naturligt bliver dit fokus. Vigtige beslutninger skal træffes, og det kan hænge sammen med dit ønske om at få en mere ligelig fordeling mellem hjemme- og arbejdsliv. Har du sluppet arbejdsmarkedet, må du finde på flere udadrettede aktiviteter for at få balance mellem ude- og hjemmeaktiviteter.
En vigtig periode for dig vil være fra midten af maj til slutningen af juni. Her har du brug for at tænke dig om og på nogle områder at sætte farten ned. Få et overblik over din situation, hvilket sagtens kan ske ved at rejse lidt væk og få hverdagen på afstand. Sidst i juni er du klar til igen at holde flere projekter kørende.
De kursændringer, du foretager på vigtige livsområder først på året, vil du for alvor blive glad for sidst på året.
Job og økonomi
Dit fokus på hjem og familie kan godt hænge sammen med, at du ønsker at gøre karriere. Ved starten af året kan den samlede arbejdsbyrde dog vise sig at være for meget af det gode. Det er her, du må søge at finde en balance, og det kan blive nødvendigt at sige fra på flere områder. Dine ambitioner er store, og først i april vil du vide, om de også er realistiske. Det er ikke det samme som, at du skal afholde dig fra at stile højt. Har du den fornødne viden og erfaring, kan det netop være i år, du får drømmejobbet eller når et kæmpeskridt videre.
Din indtægt kan blive stabil igennem året, og det er derfor vigtigere, hvordan du bruger dine penge. Dine ønsker om hjemlig forandring eller istandsættelse kan gøre, at du her bruger mange midler.
Hjem og familie
Har du det sidste år ønsket forandringer af din bolig, kan du først på året komme i gang med disse. Omvendt kan du også blive færdig med en renovering, der har stået på i lidt mere end det sidste år. Det er fundamentale ændringer, der indimellem kan gøre det vanskeligt at være i dit hjem. Det skal nok blive godt, hvilket også er tilfældet, hvis du vælger at flytte. Trods arbejdet med det ene eller andet vil du blive glad for forandringerne.
Familieforøgelse kan blive aktuelt, og selv om det ikke er dig selv, der står for denne eller lægger hus til, vil det fylde meget.
Kærlighed
I parforholdet er det fra starten af året vigtigt at lægge en fælles kurs, når det handler om familieliv og de omtalte forandringer af boligen. Januar kan blive en periode, hvor I må arbejde på at blive enige om en fælles kurs. Allerede i februar bliver livet sjovere og lettere derhjemme såvel som i hverdagen. Både juli og oktober er også tiden, hvor romantikken har gode kår, og livet virker let og ligetil. Dog vil din partner have perioder igennem andet halvår, hvor vedkommende har meget om ørerne, og det kan tage tid fra jeres fællesskab.
Helse og velvære
Der er særligt tre perioder i løbet af året, hvor du skal være særlig opmærksom på dig selv og dermed dit helbred. Det er perioderne fra 23/3 til 16/4, 19/6 til 11/7 og 6/11 til 20/11. Du behøver ikke at bekymre dig, og faktisk kan det være, du har så travlt med alt muligt andet, at det er her, du blot skal huske at gøre noget godt for dig selv.