Løven – april 2016

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] M [/dropcap]åneden starter behageligt med en weekend, hvor fællesskaber får stor betydning. Enten kan du være på rejse i udlandet, eller på anden måde have forbindelse hertil, måske via dine bekendtskaber. I kan også samles om minderne fra en fælles rejse. Den 5.-9. må du trække i arbejdstøjet, nu er der hverdags- og arbejdsmæssige udfordringer, der skal løses. De gamle metoder virker ikke længere. Afslutninger og helt nye begyndelser synes at være vejen frem. Den 19.-22. skifter dit fokus, og nu er det på tide, at du viser dit bagland, at du kan være til stede. Familien og dit hjem får mere af din opmærksomhed, og den følelsesmæssige forbundethed synes vigtig. Disponering omkring dit hjem, kan blive aktuelt, men efter den 28. bør du ikke tage store beslutninger. Her bliver det vigtigt at undersøge mulighederne, og ikke mindst disponere på økonomisk forsvarlig vis.

Jomfruen – april 2016

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u bliver let trukket med ind i diskussioner, hvor bølgerne kan gå højt. Hvis ikke du er den meget forsigtige type, siger du din mening, men det vil til gengæld også vække stor opsigt. Det samme gælder, hvis du blander dig i en offentlig debat eller et politisk emne. Du kan også vælge at stikke halen mellem benene og søge væk fra disse urolige og støjende omgivelser. Måske så langt væk, at du tager ud på en rejse. Du kan også stille dig tilfreds med at søge viden og fordybelse i studier, kurser eller andet, du kan give dig tid til at undersøge grundigt. Fuldmånen den 22. sætter igen kommunikationen på din dagsorden, men her uden at de urolige elementer er til stede. Nogle dage efter er tiden mere til eftertanke end til tale. Sidst på måneden får dine hjemlige projekter, måske omkring din bolig, endnu en ekstra indsats.

Vægten – april 2016

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]en 1.-5. er dage hvor du kan slappe af og nyde det. Efter den 5. får du mere energi, vil gerne selv, men må også acceptere at indgå i fællesskaber, der på nogle områder kan bremse dig. Det kan være dig, der hele tiden må opsøge andre, fremfor at de kommer til dig. Især i starten af måneden kan det give en del transport frem og tilbage. I dagene omkring den 12. fungerer du fint i andres selskab, og især med din partner svinger kommunikationen. Den 18. føler du, at der bliver lyttet til dig, og at du bliver respekteret. Men herefter kan du føle, at du står med flere udfordringer, der både kan stresse dig og dræne dig for energi. Du må gøre status og få afsluttet noget af det, du har gang i. Ved fuldmånen den 22. kan du være særligt presset og din tålmodighed kan ligge på et meget lille sted. Det kan nok få folk omkring dig til at spærre øjnene op. I månedens sidste dage falder der ro på.

Skorpionen – april 2016

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] R [/dropcap]egn ikke med, at du starter måneden med en hverdag, som du plejer at opleve den. Forhindringer kan dukke op, og du må tænke kreativt for at tackle disse. Indimellem kan trafikken, transportmidlet eller andet helt bryde sammen, og så er det ikke sikkert, du når frem. Heldigvis har du også medvind og det især omkring den 12., hvor en forhandling kan åbne nye døre for dig. Arbejdsmæssigt forandrer tingene sig for dig. Både afslutninger, men også en ny begyndelse kan blive aktuel. Fra den 17. må du regne med, at din energi bliver mindre, og det tager længere tid at se synlige resultater af dine anstrengelser. Dog kan der godt være hul igennem, men du må kæmpe mere for det. Fuldmånen den 22. sætter fokus på dit parforhold og dine relationer i almindelighed. Her bliver der trukket grænser, hvis ikke der er balance i jeres forhold.

Skytten – april 2016

Skytten

22. november – 20. december

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] “D [/dropcap]u kan hvad du vil”, kan passende være dit motto lige nu. Du kan fremme egne personlige interesser af mere eller mindre fysisk karakter. En udholdenhed og konkurrencelyst får dig til at kaste dig ud i de mest vilde aktiviteter. Meget energi bruger du også på dit arbejde, og især midt på måneden kører det for dig. Der er ikke noget, du kommer sovende til – hvad du end opnår, er det noget du møjsommeligt har kæmpet dig til. Forhåbentlig kommer din indsats også til at kaste lidt ekstra af sig i en mere kontant belønning. Dit parforhold har gode vilkår omkring den 14., også fordi I kan samles om samme interesse. For dig, som er single, kan et møde hurtigt udvikle sig til mere, men se tiden an, for vedkommen kan trække sig sidst på måneden. Det hele kan også gå for hurtigt. Måneden slutter noget mere rolig, end den startede.

Stenbukken – april 2016

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] H [/dropcap]jemmet synes at være dit primære fokus, og der skal helst ske noget. Har du håndelaget kan du selv vælge at gå i gang med at indhente det forsømte. Men du må også være bevidst om dine begrænsninger, for projekter har det med at gribe om sig. Pludselig kan der dukke overraskelser op, især hvis du går i gang med at forandre et gammelt hus, og så er der brug for professionel hjælp. Du får kreative ideer under vejs, og når der skal bygges op, begynder det sjove arbejde. Andre interesser kan også være aktuelle og ske uden for dit hjem. Havearbejde, madlavning, sang og spil kan være andre områder, hvor du kan folde dine talenter ud. Det gør du i øvrigt med stor flid og omhu. Noget du gerne lærer fra dig, hvis muligheden byder sig. Sidst på måneden sorterer du i dine mange aktiviteter, og vælger nogle få, som du kan fordybe dig i.

Vandbæreren – april 2016

Vandbæreren

20. januar – 18. februar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u går ikke stille med dørene i øjeblikket, og er ikke bleg for at åbne munden, så du på den måde kan få tingene til at ske. Netop dine evner for kommunikation er dit stærkeste våben. Der bliver også dage, hvor du både kan overraske og provokere med dine udtalelser. Det gælder især dagene omkring den 6.-9. Indtil den 17. har du dog gode muligheder for at fremme din egen sag på denne måde. Du får let andre med på dine ideer, og på den måde også en uvurderlig hjælp på din vej frem. Engagerer du dig i fællesskabet, er der gode samarbejdsvilkår, og sammen når I hurtigt i mål. Hjemme kan du ikke nøjes med at snakke, her er praktiske gøremål for den fingrenemme. Noget må på plads eller forskønnes. Økonomisk kan der også være noget, som skal på plads, et lån lægges om eller andet omkring finansiering. Sker det efter den 28., må du regne med en lang sagsbehandligstid.

Fisken – april 2016

Fisken

19. februar – 19. marts

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] F [/dropcap]ra starten af måneden har du en særlig glans over dig og trods alt, også en ro. Du tiltrækker andre, helt uden du behøver at gøre noget ekstra ud af dig selv. Men ellers ser det ud til, at du mest af alt har travlt med dit arbejde. Det handler til gengæld ikke om at hænge fast i rutiner og en triviel arbejdsdag. Du er i gang med noget nyt og banebrydende. Nymånen den 7. giver i hvert fald lyst til fornyelse. Trods din egen usikkerhed, har du gode kolleger, en partner eller andre, der støtter op omkring dig. Du har en god jordforbindelse, og især midt på måneden kommer du et godt stykke videre. Men efter den 17. må du holde igen, her kan kræfterne svigte dig, men også den opbakning du ellers nød godt af, kan nu udeblive. Det er sikkert fordi, dem du færdes med, selv har brug for at optanke deres ressourcer, hvilket du ikke skal være en del.

Vædderen – marts 2016

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]en første uge i marts handler meget om forberedelser. Et hovedbrud eller mange personlige tanker præger dig. Herefter er der meget stor sandsynlighed for, at du kommer ud at rejse. Selv om det blot er ferie, skal rejsen helst have et formål. Du vil opleve noget, der gør indtryk, blive klogere på dig selv eller fremmede kultur. At blive klogere på dig selv, kan også ske for dig, der ikke kommer ud at rejse. I så fald er det en indre rejse, der måske begynder på et kursus, uddannelse eller andet, hvor du får ny viden. Du er videbegærlig og suger til dig. Det er ikke sikkert, du er så omgængelig, men det skyldes dit behov for at fordøje indtryk og kigge indad. Solen vender tilbage til dit tegn den 20. og så er du i topform. Fysisk får du dog i løbet af måneden nogle hint til, at du skal være opmærksom på det, du spiser. Mave-, tarm- og fordøjelsessystemet er særligt fintfølende.

Tyren – marts 2016

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] F [/dropcap]ra starten af måneden er du voldsom ambitiøs og ønsker et gennembrud i din karriere eller med et projekt. Men du må erkende, at du er afhængig af andre for at få succes. Et spørgsmål om penge kan også være en del af det, du må kæmpe med for at komme i mål med dit projekt. Efter den 12. har du gode chancer for at finde en ”makker”, der bakker dit projekt op. Fællesskabet kommer til at spille en stor rolle, men du må stadig være kritisk med, hvem du omgås. Især i dagene omkring den 20. og den 25. bør du være forsigtig. Du kan blive ført bag lyset, være for godtroende eller simpelthen være for stor i slaget og se let på regler og love, hvilket vil få uheldige konsekvenser. Sidste uge af marts kan du endelig føle, at du trænger igennem og kan takke din egen udholdenhed for resultaterne.