Skytten – december 2016

Skytten

22. november – 20. december

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]et er imponerende, hvad du har gang i, og du får derfor også en del beundrende og anerkendende bemærkninger. Dine kontakter er mange, og det gælder for dig om at holde kontakt til hele dit netværk. I dagene omkring den 9. gør du noget ekstra ud af dig selv og dit udseende, også det vil blive bemærket. Du er stolt og selvsikker, hvilket du også får brug for, da der den 10. er store krav og forventninger til dig. Heldigvis er du både forberedt og velformuleret, så der er ikke meget, du ikke kan klare. Er meget af dit arbejde og dine opgaver af mental karakter, kan det være tilrådeligt også at sørge for nogle fysiske aktiviteter. De vil klare dit hoved og få dig til at føle dig veltilpas. Dit behov for frihed og nye oplevelser kan få dig til at holde et helt anderledes nytår.

Stenbukken – december 2016

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] H [/dropcap]emmeligheder fylder, måske helt naturligt, en hel del fra starten af måneden. Allerede fra den 2. er det mere konkrete projekter, du pusler med. Nu er det dine fingerfærdigheder, der fremtryller alle julens hjemmelavede lækkerier. Du er god til at lede og fordele, både din egen indsats, men også dine hjælperes. I dagene op til den 10. kan din partner, eller en anden du kender særlig godt, have brug for din hjælp. Samtidig må du også passe dit arbejde, hvor der sker endnu mere, end der plejer. Det er sikkert også noget, der kan kaste lidt ekstra af sig i lønningsposen – måske kan du få et julegratiale eller årsbonus. Selve juledagene giver liv og glade dage i hjemmet, men sikkert også et ønske om lidt mere fredelige forhold. Nytårsaften gælder det især, at du skal lade bilen stå.

Vandbæreren – december 2016

Vandbæreren

20. januar – 18. februar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] F [/dropcap]ra månedens start har du forbindelser, der rækker til udlandet, og det giver dig en rejselyst. Men du må samtidig være realistisk omkring din økonomi. Du vil sikkert også skulle forholde dig til familiens forventninger om, at du bør være hjemme i julen. Overvej dine grunde, hvis du vælger at vende traditionerne ryggen, også selv om udlandet trækker i dig. Fra den 7. kan du ikke lade være med at glædes over julestemningen, og er romantisk anlagt. Der skal ikke meget til at charmere dig. Uanset hvem du holder jul med eller hvor, ser det ud til, at det bliver i godt selskab. Det er ikke alle hemmeligheder, du afslører i forbindelse med julen. Nogle af dem kan handle om dine planer for det nye år, hvor du vil søsætte flere af dem.

 

Fisken – december 2016

Fisken

19. februar – 19. marts

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u har en hel del at se til her i december, hvor du har påtaget dit et større ansvar eller mere arbejde. Den 2. giver en succesoplevelse med dit arbejde. Selv om du fungerer med det øgede arbejdspres, giver det alligevel nogle afsavn. Du ser mindre til dine venner, end du kunne ønske dig. Til gengæld fungerer det kollegiale samarbejde fint. Den 10. kan du gøre en velfortjent status på din indsats, og det er ikke kun dig selv, der ser ud til at være tilfreds med dit arbejde. Herefter kan du ønske at få mere tid til familien og julehyggen. I hvert fald må du prioritere din tid anderledes, og især efter den 19. kan du føle dig i tidsnød. Din jul er traditionel, men også hvor der bliver talt om fælles fortid. Dit parforhold og venskaberne bliver tilgodeset til nytårets festligheder.

Vædderen – november 2016

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] I [/dropcap]ndtil den 9. er du dybt koncentreret om dit arbejde og dine pligter. Du vil sikkert få mere fra hånden end du plejer. Dette både fordi du er flittig, men også fordi du ikke så let lader dig distrahere. Men efter den 9. søger du mere frihed og altså færre pligter. Det sociale fællesskab prioriterer du højere. Midt på måneden har du kontakter til vidende personer, som kan inspirere dig. Du kan også selv søge viden og blive klogere. Tænk ud af boksen og brug dine kontakter, også dem der er uden for landets grænser. Sidst på måneden kan samarbejdet løbe ind i vanskeligheder. Nogle stiller sig på tværs, og så kan du glæde dig over ikke at befinde dig i begivenhedernes centrum. Konflikterne kan komme ind under huden, når også din partner vælger at demonstrere sin utilfredshed. Der bliver der brug for en alvorlig snak og sikkert også at hjælpe hinanden.

Tyren – november 2016

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] N [/dropcap]ovember starter lige efter din smag. Stille og roligt, måske endda lidt tilbagelænet for dig selv, nyder du livet, og vælger frit mellem de tilbud om fællesskab, der dukker op helt af sig selv. Hvis nogen spørger, har du rigeligt at se til, og kan let få det til at se sådan ud. Efter den 12. kommer virkeligheden netop til at handle om flere pligter og mere arbejde. I første omgang går du til opgaverne med masser af inspiration og gode ideer. I en samarbejdsrelation finder du en perfekt makker. Men også i dit eget parforhold rykker I, og kan give hinanden en god sparring. I dagene omkring den 25. kan du opleve noget af en stopklods. For det første må du indse, at du har gabt over mere end du kan klare. For det andet kan det samarbejde, der fungerede fint, vise sig at blive problematisk. En følelse af uretfærdighed må løses, og du må tænke i nye muligheder.

Tvillingen – november 2016

Tvillingen

21. maj – 20. juni

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u har en særlig god arbejdsrytme i starten af november. Det gælder især, hvis du arbejder med noget kreativt skabende og ikke mindst, hvis du får lov til at gøre tingene på din facon. Arbejdsro er en anden god forudsætning i hvert fald indtil den 12., hvor du helst søger at udrette noget via et samarbejde. Produktet af din indsats kan blive synligt for en større personkreds, eller ligefrem blive offentligt tilgængeligt. Den 15. er det dig, der tager initiativet, og får sat skub i et parløb. Dit parforhold blomstrer i dagene omkring den 22. Så selvom du sikkert også har fat i nogle spændende arbejdsopgaver, er det værd at pleje dit forhold til den, der står dig nær. Isoler jer for omverdenen for en stund, og fokuser på jeres fælles værdier. Et nyt kærlighedsforhold har ikke de samme overlevelsesmuligheder, for her kan du blive i tvivl om næsten alt.

Krebsen – november 2016

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] N [/dropcap]ovember starter med rejsefeber eller drømmen om at komme lagt væk, måske på en idyllisk næsten øde ø. Det kan også afspejle forventningens glæde til din næste rejse. Dyrk også romantikken i starten af måneden, hvor din partner ser ud til at spille med på den melodi. Et arbejdspres kan se ud til at lette efter den 9., men dette blot for at dine hjemlige opgaver bliver flere og familien mere krævende. Det er ikke for tidligt at forberede julens gøremål, som ikke kun er hygge og afslapning. En knapt så harmonisk stemning kan netop herske inden for hjemmets fire vægge, hvor én eller flere kan føle sig overset. I så fald noget, der bliver meget synligt i dagene omkring den 25. Udfordringer tackler du dog med godt humør. I en bestemt tone, men med alternative løsningsforslag kan du løse de fleste konflikter og derfor glæde dig til julemåneden.

Løven – november 2016

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]en hjemlige hygge er vigtig for dig, og det er her, du lader op til at udrette noget. Indimellem kan det være svært at nyde det, for din partner ligger nærmest vandret. Fra den 12. bliver din hverdag fyldt med flere pligter og krævende arbejde. Det gælder også opgaverne i hjemmet, hvis ikke du har taget din andel af disse. Har du kontakt eller forhandlinger med det offentlige, bør du sætte dig ind i regler og være realistisk. I modsatte fald risikerer du at komme i klemme, og kan ikke regne med forventet efterbevilling. Dit optimistiske syn på tingene og ikke mindst din iver for at tage ordet, kan tage overhånd, hvis du lover mere end du kan holde. I dagene omkring den 25. er det klogt at holde dig til fakta, for du bliver afkrævet bevis for dine påstande. Det giver mindre plads til nytænkning, da det er det velkendte og afprøvede, der fungerer bedst.

Jomfruen – november 2016

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] I [/dropcap]nspiration kommer let til dig, og du formår at sætte ord på noget, ingen andre forstår. Denne kreative evne kan du også bruge musikalsk eller måske ved at udgive det med egne ord. Et gennembrud eller et stort skridt videre kan være det, der lige nu præger din karriere. Betyder dette et jobmæssigt skift, kan det være store penge, der er på spil. Nogle gange må du give afkald på trygheden, og først herefter giver det fuld værdi, sikkert også i kroner og øre. Du har heldet med dig økonomisk, selv om det ikke betyder, at du skal overvurdere eller overdrive din situation. Arbejdsomhed og sund fornuft bør stadig præge din holdning til økonomi. Den 22. har du mulighed for at indgå en fordelagtig aftale. Resultatet vil hurtigt vise sig. Mange gæster sidst på måneden betyder mere praktisk arbejde.