Jomfruen

Jomfruen

23. august – 22. september

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Årshoroskop 2019

Generelt

Du har fundamentet i orden, når du tager hul på det nye år. Det betyder helt konkret, at du har dit bagland på plads og kan regne med de mennesker, der står dig nærmeste. Det være sig din familie, både den du kommer fra og den du selv har skabt dig. Med overskud og en tro på dig selv kan du begive dig ud på nye selvstændige eventyr, hvor du finder eller dyrker dine talenter. Dine interesser er mange, og det kan spænde fra at blive bedre på golfbanen til at studere nye interesser. En interesse kan således danne grundlag for, at du tager en egentlig uddannelse indenfor området.

Rejselysten er tilstede, for også på den måde kan du udvide din horisont. Men det kan i perioder være svært at få din partner eller rejsefælle med på den idé. Det bedste tidspunkt vil være en tidlig forårsrejse eller en rejse sidst på året.

Den mest aktive periode i det kommende år vil ligge fra 18. august og hen til over midten af september. Det er samtidig her, du kan gøre dig gældende og gå bevidst efter det du ønsker – og få det!

 

Job og økonomi

Selv om du er en altid arbejdsom og flittig sjæl, kan selve din karriere blive mindre vigtig for dig i år. Det kan skyldes, at du giver dit hjem og din familie langt mere opmærksomhed. Du kan få en mulighed for at påvirke dit arbejde, så du kan bruge nogle mere kreative eller sociale sider af dig selv. Her er det vigtigt, hvilke kolleger du samarbejder med. Det kan vise sig, at de besidder evner og talenter, der passer med dine.

De første par måneder af året kan din økonomi svinge en del. Men med din fornuftige indstilling på dette område er det ikke noget, du burde blive særligt påvirket af. Sensommer og efterår giver bedst mulighed for øget indtægt.

 

Hjem og familie

Det er netop på dette område, at dit største potentiale for udvikling og vækst ligger. Væksten kan være helt bogstavelig, at familien bliver større. Det kan ske selv om du ikke selv står overfor familieforøgelse. Den glæde, der hersker over hele det familiære område, kan betyde, at et familiemedlem der mere eller mindre har trukket sig, vender tilbage. Det er i så fald til stor glæde for dig.

Dine hjemlige rammer sker der også noget med, og en vækst her kan betyde, at du er vokset ud af dit hjem. Kan du ikke skabe pladsen, hvor du er, kan en flytning blive en løsning.

 

Kærlighed

Befinder du dig i et fast forhold, vil den gunstige udvikling på familieområdet naturligvis også omfatte dit forhold til partneren. Men det er altså ikke alt, I er enige om, og det kunne være spørgsmålet om at komme ud og rejse sammen. Der er fundamentale ting omkring jeres hjem, som også skal gå op i en højere enhed. Hvis en flytning bliver aktuelt, kan jeres ønsker gå i forskellig retning. Det er godt at give en sådan proces tid, så I får mulighed for at lytte til hinanden. Så skal den rigtige løsning nok dukke op for jer begge to.

 

Helse og velvære

Området omkring sundhed interesserer dig, og behøver ikke at have en sammenhæng med dit eget helbred. Sætter du dig for at undersøge eller studere dette emne, kan det være det mentale, der optager dig. Herunder hører særligt sammenhængen melle det mentale og stress. Sidst på året tager du en stor beslutning, der føre dig ind på en sundere levevej.

Løven

Løven

22. juli – 22. august

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Årshoroskop 2019

Generelt

Forvent et år ud over det sædvanlige, og du vil ikke blive skuffet! Livslysten kommer til at blomstre, og du kan i høj grad vælge mere af det, du brænder for. Det gør både livet og hverdagen lidt smukkere. Men du må også forvente, at der sker forandringer på områder, hvor du egentlig har det bedst med status quo. Det er i foråret, at der kan ske flere forandringer og endda samtidig. For at få en hint om, hvad der er i vente, kan du prøve at kigge tilbage på foråret 2018. Det kan være her, du har sået et frø til det, der sker nu. Selv om der kommer til at ske nye ting, har du stadig et godt ståsted, så der er ingen risiko for, at det bliver voldsomt.

Alle former for sport, fritidsaktivitet og personlige talenter kan du dyrke til noget stort, hvis det er, hvad du vil. Din interesse for at konkurrere, om næsten hvad som helst, er stigende. Du har endda gode vinderchancer.

 

Job og økonomi

De ekstra stærke og kreative kræfter du har at gøre godt med i år, kan udfolde sig i dit arbejdsliv. Det er også her, der er forandringer i spil, og det begynder allerede i marts. Selv om der er en risiko for, at forandringer ligger uden for din indflydelse, handler det mest om muligheder, der dukker op til dig. Er du jobsøgende eller ønsker du at rykke i en ny retning, hvor du er, skal du bruge perioden 6.-31. marts aktivt. I det hele taget bør du være åben overfor de nye opgaver eller arbejdsområder, der kan dukke op. Det kan berige dit arbejdsliv.

Sidst på sommeren er vigtig for din økonomi, og der kan være et pænt overskud at gøre godt med. Nu kan du finde pengene til de forandringer, du måtte ønske.

 

Hjem og familie

Foråret er en tid, hvor du kan være lidt rodløs, hvilket kan hænge sammen med det, der sker i dit hjem. Er du ved at flytte her, vil det helt naturligt tage tid at komme på plads. Det samme kan ske, hvis du bygger om. Årets sidste to måneder kan også være med boligforandringer. Her er du selv meget aktiv, selv om du sikkert foretrækker at have andre til at gøre det grove arbejde. De første tre uger i november, kan dine boligprojekter gå i stå, og det er heller ikke tilrådeligt at sætte noget i gang. Du må acceptere tingenes tilstand, for du skal nok komme videre herefter.

 

Kærlighed

Livslysten har også med romantik og flirt at gøre. Du vil helt klart skrue gevaldigt op for charmen, og det er ikke afhængigt af, om du er i forhold eller single. Du nyder at give på det romantiske område og se, hvad det kan føre til af respons. Er du i alderen for at få børn, kan din kærlighed være målrettet dette. I så fald er det en rigtig god chance for, at det bliver til virkelighed. Kærligheden til børn bliver større, og her er der ingen aldersgrænse!

 

Helse og velvære

Du er i den grad parat til at tage ansvaret for dit eget helbred. Det betyder også, at du er stærk og villig til at foretage radikale ændringer i din livsstil, hvis der ellers er behov for det. Selv om du er fornuftig, kan et afslappede forhold til alkohol også blive lidt for slapt. Spring ikke dine gode faste vaner over, og slet ikke dem, der har til hensigt at styrke og vedligeholde dit gode helbred.

Krebsen

Krebsen

21. juni – 21. juli

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Årshoroskop 2019

Generelt

Årsskiftet kan på flere områder blive en helt ny begyndelse for dig. Det betyder, at du tager hul på det nye med entusiasme og godt mod. Om det er dit optimistiske syn, der giver en velfungerende hverdag eller det er omvendt, kan være svært at konkludere. Men de to ting hænger nøje sammen.

Din hverdag kan også blive travl, men det bliver fortrinsvis med det, du brænder for. Hvis ellers der er tid og plads til det, kan rejseaktivitet blive aktuel i månederne januar, juni eller september.

Hele dit netværk er i store forandringer, og det kan du have fået en forsmag på i foråret 2018. De mere gennemgribende forandringer skal du til at tage hul på i år. Du har mulighed for at involvere dig i nye steder og dermed få en ny berøringsflade. Det kan være foreningsliv eller andre fællesskaber. Det kan betyde, at du må afslutte eller afbryde nogle eksisterende forbindelser eller tilknytning som medlemskaber for at få plads til nye.

 

Job og økonomi

Du kan regne med, at du får mere travlt, men også at arbejdsglæden vil fylde mere. De første par måneder af året kan der herske usikre forhold omkring din arbejdsplads. Men det kan også betyde, at du selv er i tvivl om, hvilken vej du vil. Men du er alligevel målrettet, og i bedste fald handler det om at gribe de muligheder og chancer, der opstår. Samarbejdsforhold er i konstant udvikling, og det vil du kunne drage fordel af.

Økonomisk er året rimeligt neutralt lige bortset fra december, hvor der kan være noget helt ekstraordinært på færde. Her kan investeringer vise sig enten at være godt eller skidt.

 

Hjem og familie

Det kan især være din bedre halvdel, der har ønsker til at foretage ændringer i jeres fælles hjem, men du er hurtigt med på planerne. Særligt i starten af året kommer ideerne væltende, og det er en god periode til at tale om de muligheder, der opstår. Ting, du selv kan gøre, bliver aktuelle i løbet af efteråret.

Både egne og andres børn kan berige dig og især sidst på året, hvor der sker noget nyt. Selv om du er glad for og værner om familielivet, kan især børn godt gribe forstyrrende ind i dit ellers harmoniske fundament.

 

Kærlighed

Befinder du dig i parforholdets trygge rammer, har du dit på det tørre. Hvis din partner er fraværende, kan det skydes karriere og meget arbejde. Du kan i den forbindelse være en værdifuld støtte, måske også mere end du får at vide. Din opbakning til partneren kan du også give af andre grunde og behov. I juli, hvor der både er Sol- og Måneformørkelse, intensiveres dit følelsesliv, og det kan godt være at nogle spændinger bliver særligt synlige. Tag ikke forhastede beslutninger, for du har tendens til at tænke og handle ensidigt.

 

Helse og velvære

Du har gode kort på hånden, når det gælder helbred og sundhed. Netop derfor er der ingen grund til at overdrive. Det gælder både, hvis du er fanatisk med hensyn til mad eller motion. Har du usunde vaner, vil du blive konfronteret med disse i januar, juni og september. Det er her, du kan starte et rygestop, eller lægge andre dårlige og skadelige vaner på hylden.

Tvillingen

Tvillingen

21. maj – 20. juni

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Årshoroskop 2019

Generelt

Dit forhold til andre mennesker er inde i en gunstig og rivende udvikling. Det betyder, at du kan udvide din omgangskreds, men også at du kan komme endnu tættere på dem, du i forvejen er nært forbundet med. Det er måden, du møder andre på, der er forandret. Du møder i højere grad andre med et smil og er meget imødekommende. På den måde kan du også træffe personer, der kan blive til stor hjælp for dig. Omgangskredsen forandrer sig især først på året. Men der sker også noget bag facaden. Du kan komme på ideer og geniale tanker, og efter at have vendt dem og sorteret lidt, må nogle prøves af. Det kan føre til overraskende fremskridt og muligheder, du ikke havde regnet med. Du bliver mere fremsynet og får en intuitiv fornemmelse af, hvor du er på vej hen. Men du må også tage en chance, når den byder sig! Du kan støtte en god sag, enten ved at involvere dig fysisk og med din arbejdskraft eller ved at bidrage med en kontant form for støtte.

 

Job og økonomi

Har du fået indført en mere kreativ eller måske medmenneskelighed i dit jobområde, er du på rette vej. Men trods dit gode forhold til andre kan samarbejde godt give nogle uoverensstemmelser, og det kan netop handle om en kreativ og kunstnerisk retning. Her kan du så vælge at gå mere solo for at komme uden om disse uoverensstemmelser. Din bedre halvdel kan også stille sig hindrende i vejen, men det er nok, fordi du arbejder lidt for meget.

Økonomisk går det stabilt fremad, og der kan være plads til større investeringer f.eks. til boligforbedringer eller køb og salg – især sidst på året. Men der er også nogle advarsler. I tiden 19. juli til 3. august bør du være forsigtig med økonomiske aftaler. Der er en risiko for, at du bliver brændt af, så tag dine forholdsregler.

 

Hjem og familie

Særligt i marts kan du gå rundt med drømme og ønsker, der har med din bolig at gøre. Du behøver måske ikke at flytte for at komme i mål med dine drømme. Du kan overveje, hvilke forhold, der kan forbedres. Du har økonomiske ressourcer at gøre godt med, når det gælder de forbedringer, du ønsker dig.

Der er ro på hjemmefronten, og du har en god og tæt kontakt med dine nærmeste. Fra slutningen af august til starten af september fylder familien på den behagelige måde.

 

Kærlighed

Har du arbejdet lidt for meget i 2018, kan du have noget at skulle indhente i dit parforhold – og det kan du klare nu! Der en dejlig mulighed for at være mere sammen, men også at dit forhold udvikler sig i en gunstig retning. I kan få det sjovt sammen, og det betyder, at der bliver mere at grine af og more jer over. Er du single, kan forhold til dine nærmeste gå i samme gunstige retning. Behovet for en kæreste melder sig i efteråret. Lad jagten gå ind i september og oktober!

 

Helse og velvære

Der ligger en opfordring til dig om fysisk aktivitet fra først i april til midten af maj, dog uden at overdrive. I samme periode har du svært ved selv at se eller fornemme, hvis noget skulle være galt. Lyt til dem, der kender dig, eller opsøg ekspertise. Velvære er generelt i fokus fra starten af oktober til starten af december. Er der noget i vejen, skal du kigge tilbage for at finde årsagen.

Tyren

Tyren

20. april – 20. maj

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Årshoroskop 2019

Generelt

Den tryghed og stabilitet du holder af som Tyr, bliver du udfordret på i 2019. Selv om du kan have fået en forsmag på dette i foråret 2018, slår forandringerne fuldt og helt igennem nu. Forandringerne kan opstå, fordi du opsøger dem, hvilket du opfordres til. Alternativet er nemlig at forandringerne kan feje tæppet væk under benene på dig.

Du får en kærkommen mulighed for at bryde ud af de vaner og rutiner, du er havnet i. Er du modig, kan du også mere eller mindre udskifte din personlige stil. Det vil være noget omgivelserne lægger mærke til. Din nye stil passer måske fint med, at du ønsker forandringer i din omgangskreds – og det får du! Tag din personlige frihed, hvis du tør, for du må nok give slip på noget af den tryghed, du foretrækker. Selv om du indimellem kan føle dig på dybt vand med alle disse forandringer, er det ikke mere end du kan klare. Dine psykiske ressourcer er langt større, og du har lettere ved at tro på dig selv.

 

Job og økonomi

Forandringernes vinde og din frihedstrang har i høj grad også med dit job at gøre. Her kan du kigge tilbage på foråret 2018, hvor de første nye tiltag kan være søsat. Nu er der mere af samme skuffe. Du har mulighed for at knytte et større og stærkere samarbejde, der kan række vidt – måske til udlandet! Sidst på året kan det føre til en længere rejse, der er relateret til dit job. Det er også muligt, at der på det tidspunkt ligger en spændende efteruddannelse til dig.

Din tryghed hænger også nøje sammen med dine penge. Når der sker forandringer for dig, skal det helst stadig være med økonomisk sikkerhed for øje. Hold dog ikke for krampagtigt fast i denne, for så vil du have et bedre øje for vækstområder. De er nemlig også en del af mulighederne for i år.

 

Hjem og familie

Har du planer om selv at foretage forandringer på din bolig, er det et projekt, der er henvist til din sommerferie. Men før du annoncerer disse overfor omgivelserne, så vent og se, om du ikke i stedet har mere brug for at nyde og slappe af i dine hjemlige omgivelser. Ejer du din bolig, har du optimale lånemuligheder, hvis en større ombygning skal realiseres. For selv om du ikke har energien, kan det også være din partner, der kaster jer ud i et gør-det-selv projekt.

 

Kærlighed

Viser du nye sider af dig selv, kan det berige dit parforhold. Men frihedstrangen kan også påvirke dine nærmeste relationer. Her er det vigtigt ikke at tage for store skridt, da det kan skabe en distance imellem jer. Er dit parforhold for fastlåst og ufleksibelt, vil det blive meget synligt for dig. Så kan det være, du skal bruge din frihed til at bryde ud af et sådan forhold. Meget kærlig er perioden fra sidst i august til midten af september. Det er også her, den single Tyr skal slå til!

 

Helse og velvære

På sundhedsområdet kan du også vælge at gå nye veje. Det begrænser sig ikke til at kurere eller afhjælpe de fysiske skavanker, du kan få. Forandringsenergien er mental, og den gør sin største effekt på dette område. Du har øjnene oppe for nye trends. Det kan være spisevaner, kost og motion, og du er meget åben overfor alt det alternative. Mist ikke overblikket og undgå stress.

Vædderen

Vædderen

20. marts – 19. april

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Årshoroskop 2019

Generelt

Energimæssigt kører du på de høje nagler fra årets start. Det høje og aktive tempo holder du helt frem til midten af februar. Du kan være udholdende, men også være rastløs, hvis der sker for lidt. Denne rastløshed slipper dig i starten af marts, hvor du har fundet anvendelse for din energi. Dit helt store potentiale i år ligger i at uddanne dig, hvor emnet kunne være det alternative, filosofiske eller spirituelle. Lysten til at udvide dine horisonter kan også ske ved at rejse ud, se og opleve verden omkring dig. Året kan således blive mere rejseaktuelt end sædvanligt.

Du gør en bemærkelsesværdig indsats for at nå dine mål. Det kan være karrieremæssigt, men også andre ting, du ønsker dig. Særligt fra 18. august til starten af oktober er du systematisk og har sans for detaljer. I den periode kan du regne med at se resultater af dit arbejde.

Der bliver ikke tid, og sikkert heller ikke behov for at stoppe op og kigge dig tilbage i løbet af året. Du ved, hvad du vil, du er på vej og har ingen tid at spilde.

 

Job og økonomi

Der kan være sket en del udvikling på dit jobområde i 2018, og den vil fortsætte og kulminere sidst på året. Dine ambitioner er høje og du overlader ikke til tilfældighederne, hvordan din arbejdssituation udvikler sig. Der kan blive tildelt dig mere ansvar, og det bør du tage imod. En mere idealistisk holdning kan gøre sig gældende, og selv om du er realistisk, bør du stadig gå efter dine drømme. Gunstige perioder i din karriere er årets første to måneder, juni og november.

Fra starten af marts kan din økonomi blive mindre stabil, hvilket du normalt ikke bryder dig om. Det bedste råd er at være lidt forsigtig med, hvordan du bruger dine penge. Du kan også tjene penge på et andet og helt nyt område.

 

Hjem og familie

I starten af året er det ikke på hjem og familie dit fokus ligger. Er du for lidt tilstede, betyder det også, at der kan opstå situationer, du ikke har set optrækket til. Mere opmærksomhed giver du familien fra midten af maj til starten af juli, hvor du også er mere hjemme. Sommermånederne juni og juli fungerer fint, og her er du i god kontakt med dine børn, uanset alder.

Passer dine fysiske rammer ikke til dig og din familie, vil den situation komme på banen flere gange i løbet af året. Men det er først sidst på året, at det er realistisk at flytte eller at bygge til.

 

Kærlighed

Er du i parforhold, har I et godt parløb og samme tempo i løbet af året. I har begge to meget at se til, I kigger frem og ser muligheder. Det giver et fælles ståsted og noget at tale sammen om. De første to måneder af året kan du være optaget af alt andet end din partner, og det kan give lidt distance. Efter den 7. marts bliver det godt modtaget, hvis du kan og tør vise din kærlighed på en utraditionel og overraskende måde.

 

Helse og velvære

Selv om du starter året med at være særlig aktiv, skal du stadig være opmærksom. Du kan være for hurtig, og det kan give småskader, hvis ikke du har hovedet med i det, du foretager dig. I perioden 10. februar til 17. april er du særlig sårbar. Her er det vigtigt, at du får mulighed for at kunne trække dig tilbage. Dette er både til gavn for dit fysiske og psykiske velvære.

Vædderen

20. marts – 19. april

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

 

 

Årshoroskop 2018

Generelt

Allerede fra årets start er du dybt engageret i dine nye personlige mål, der kan starte som udfordringer. Men det er mest, fordi du bliver nødt til at yde en ekstra indsats, der til gengæld ret hurtigt vil bære frugt. Personlige mål hænger nøje sammen med karrieremæssige ambitioner, der i høj grad vil præge dit år. Det samme vil din økonomi, hvor der kan være store dispositioner på vej. Det kan ske gennem bolighandel, men også en øget indtægt. At optage lån for at vækst eller at starte selvstændigt kan også være en mulighed. Men fokuser ikke kun på det selvstændige, for en større indtægt/bedre økonomi kan også ske i fællesskab. Det kan være din partner, der i løbet af året bidrager til en vækst, I begge kan få glæde af. Investeringer såvel som opsparinger, herunder især pensionsopsparing, kan du med fordel planlægge og igangsætte.

Ikke alle værdier handler om penge. Især til september gør du dig overvejelser om menneskelige og åndelige værdier. Her kan du vælge mere frihed og mindre arbejde.

 

Job og økonomi

Noget spændende er i støbeskeen hos dig, når det handler om job og karriere. Det kan være noget, du har arbejdet på igennem længere tid, og derfor kommer det ikke som en overraskelse. Du viser flid, pondus og autoritet hvilket gør, at en opgradering eller et skridt videre på karriestigen er muligt. Men intet kommer af sig selv, så du kommer ikke sovende til dine resultater. Er du jobsøgende gælder det også om at yde en ekstra indsats, og belønningen vil ikke udeblive! Den mest arbejdsomme periode ligger fra 17/3 til 16/5, hvorimod det kan være fornuftigt at tage den mere med ro 26/6 til 27/8.

 

Hjem og familie

Det er især i starten af året, men igen til august og september, at der kan ske væsentlige ændringer omkring dit hjem. En flytning kan være en mulighed og det kan indebære de før omtalte store økonomiske dispositioner, især hvis det har med køb og salg at gøre.

Du ligger meget energi i dine udadrettede aktiviteter, herunder arbejde og egne projekter, hvilket indimellem kan konflikte med dit ønske om at være mere hjemme og nærværende. Fra starten af november kan du lægge en ny kurs, og så bliver der også mere nærvær.

 

Kærlighed

Der dukker flere følelsesmæssige stemninger op i dit parforhold, og du behøver ikke at være i tvivl om, hvor du har din partner. Du bliver vist stor kærlighed, både med ord, men måske også med gaver og andre påskønnelser. Du skal være ekstra opmærksom på ikke at begrave dig i arbejde, og på den måde være fraværende. Både i april og august skal der ikke så meget ekstra til for at tænde romantikkens flamme. Sidst på sommeren kan du udtrykke din kærlighed via nye fælles værdier, der kan have med jeres hjem at gøre.

 

Helse og velvære

Igennem længere tid har du kørt i et højt tempo, hvilket du som Vædder godt kan lide. Fra midten af maj kan du finde en ro, du ikke har oplevet længe. Du kan også tage det som en opfordring til selv at vælge fra og geare ned. Fra starten af november øger du igen dit tempo. Et alment helbredstjek kan være godt fra sidst i marts til sidst i april, og det vil sikkert vise, at du er på toppen.

 

Tyren

20. april – 20. maj

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

 

 

Årshoroskop 2018

Generelt

Det kan føles som om, at du træder ind i en form for eksamenstid, hvor du gør status på dine kundskaber. Din viden og din kapacitet bliver testet, for har du de nødvendige kompetencer? Både din tro og din livsfilosofi står overfor samme test, og her kan du blive nødt til at foretage visse justeringer. Afhængigt af din alder og hvad du har nået i livet, kan det være fornuftigt at sætte dig på skolebænken, eller på anden måde at forbedre din viden. Et hvilket som helst studie du begynder nu, vil være hårdt, men gavnligt for dig mange år fremover. Fra midten af maj kan du virkelig drage nytte af dine erfaringer, og det giver dig nye personlige muligheder. Giv dig selv lov til at skeje ud, give slip på det gamle og indtag en helt ny rolle – også selv om omgivelserne kan kigge lidt skævt efter dig. Du har heldigvis dine loyale tilhængere, der ikke sådan uden videre svigter dig. Du har et frihedsbehov du må definere, og det får dig til at gå nye veje såvel som at søge oplevelser og erfaringer i udlandet.

 

Job og økonomi

Karrieremæssigt kan du befinde dig i en helt ny situation allerede fra årsskiftet. Ønsker du at nå videre med dine mål og ambitioner, har du gode kort på hånden. Du kan både være heldig, men må også være indstillet på at yde en ekstra indsats. Heldet, eller måske mere præcist mulighederne, kan du især kigge efter fra midten af maj og igen august/september. Sommerperioden er der, hvor du trives rigtig fint med det, du laver.

Et jobskifte eller nyt arbejdsområde vil kunne give dig en bedre indtægt. Sidst på året får du mulighed for at omlægge lån eller hæve en opsparing. Er du i parforhold, kan det være din partner, der forbedre jeres fælles økonomiske råderum.

 

Hjem og familie

Er du etableret i et fast forhold, kan du glæde dig over, at din partner gør en ekstra indsats for at pleje og vedligeholde de familiære kontakter. Har du perioder, hvor du er meget fraværende, kan det blive ekstra givtigt for dig at prioritere familien i sommerperioden. Både juli og august er du mere hjemme og har generelt en tættere kontakt med din familie.

Din frihedstrang og dit behov for personligt råderum kan give dig behov for at indrette dig anderledes i dit hjem. Du får brug for dit helt eget arbejdsrum eller domæne.

 

Kærlighed

Parforholdet tager mere af din opmærksomhed end ellers, og det er højst sandsynligt, fordi det går rigtig godt. Både i starten af januar og omkring 11. april svinger I godt sammen mentalt. Det er gode tidspunkter til at rejse og få oplevelser sammen. Fra årsskiftet og til midten af marts kan din partner være en særlig god støtte, fordi han eller hun hviler godt i sig selv. For den single Tyr kan du finde kærligheden, eller finde nye positive sider af din singletilværelse.

 

Helse og velvære

Du kan blive grebet af en indre uro, der måske ikke i sig selv vil påvirke dit helbred, men som alligevel kan virke stressende på dig. Det er perioden 15/5 til 6/11, hvor du kan virke rastløs og har mange jern i ilden. Da det samtidig er lysten, der driver værket, vil det være naturligt for dig at involvere dig flere steder. Et generelt helbredsefterlyn og opmærksom på din krop vil være optimalt i perioden fra 5/10 til 16/11.

Tvillingen

21. maj – 20. juni

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

 

 

Årshoroskop 2018

Generelt

Året starter med ydre aktiviteter, hvor også dine omgivelser vil lægge mærke til, at du har meget at se til. Fordybelse og grundighed er nøgleordene for det, du har gang i de første 2½ måned af året, hvorefter du kan satse mere på samarbejdet. Koncentration og fordybelse gælder også på det indre plan, hvor du kan være mere bevidst om dine livsmønstre, forstå egne motiver og gøre erkendelser om dine mere skjulte sider. Din interesse for offentlige anliggende vil stige, og det kan føre dig ind i politik eller andre steder, hvor du kan påvirke ”systemet”. Det kan især være brugen og fordelingen af de økonomiske ressourcer, der optager dig.

En indre uro og længsel efter noget udefinerbart kan optage dig især fra midten af maj. Drømme og ønsker vækkes til live, og du kan pludselig få en chance for at forfølge disse. Hvad det er, der rumsterer i dit indre, får du mulighed for at kunne definere fra 1/8 til 23/9 og endda også at gøre drømme til virkelighed.

 

Job og økonomi

Din travlhed fra årets start kan sagtens have med dit job at gøre. Både januar, maj og september ser travle ud. Din indsats særligt i disse måneder ser også ud til at blive godt aflønnet. Fra midten af maj til først i juni og det meste af august er det lysten, der driver værket i dit arbejdsliv. Du får lov at arbejde med det, der interesserer dig. Dit fokus på økonomi er større end normalt, men det handler ikke nødvendigvis om dine egne penge. Det er de fælles midler f.eks. med din partner, skattevæsnet, banken eller det offentlige, det drejer sig om. Her kan du både opleve stramninger og muligheder. Hen over sommeren finder du den rette balance.

 

Hjem og familie

Der er ikke lagt op til de store forandringer i dine fysiske rammer, selv om du godt kan optimere disse i løbet af året. Bor du i egen bolig er det især boligens udvendige stand, der optager dig. Mindre gør-det-selv projekter kan du udføre i sommerferien.

Familie- og hjemmeliv er nok ikke det, du får prioriteret så højt. Du kan dog godt fornemme, hvornår der er er brug for dig. I de perioder, hvor du fordyber dig over livets store spørgsmål, vil du være meget bevist om de familiære værdier. Sidst på året er det din partner, der plejer de nære familiebånd.

 

Kærlighed

Du har gode muligheder for at inddrage din partner i dine hverdags gøremål, og på den måde kan I være mere sammen. Både følelser og intimitet kan komme til at fylde meget mere, og det gør dig glad og veltilpas. Gør dine egne drømme og forventninger til kærligheden klare og tydelige, så du ved, hvad du går efter. Fra starten af november udvikler dit forhold sig på en glad og positiv måde, og det gælder også forholdet til andre nære relationer.

 

Helse og velvære

Du er velsignet med gode aspekter, når det gælder din fysik og helbred, når blot du undgår overdrivelser. Det kan være for meget arbejde, spise eller drikke for meget, så vær opmærksom på, at disse overdrivelser ikke sniger sig ind i din hverdag. En indre uro behøver ikke genere dig fysisk, men kan påvirke dig mentalt. Især 26/7 til 19/8 er det godt tage mere afstand til telefon og mails.

Krebsen

21. juni – 21. juli

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

 

 

Årshoroskop 2018

Generelt

Du får langt mere fokus på at beskæftige dig med mere af det, du synes er sjovt. Det kan være fritidsaktiviteter, du fordyber dig i eller en kreativ hobby, dans eller musik. At livet generelt bliver sjovere begrænser sig ikke til din fritid, men er også noget, du kan inddrage i dit arbejdsliv. Du har de sidste par år haft mange pligter og arbejdsopgaver, men fra i år er du sluppet af med nogle af disse. Til gengæld kommer dine nærmeste til at optage dig mere – det gælder parforhold, nære relationer såvel som kolleger. Her må du arbejde på de gode relationer, fordele sol og vind lige og ikke mindst stå ved dit ansvar og holde, hvad du lover. Perioden fra midt i maj til starten af november kan give dig en større omgangskreds, men vigtigst er nok, at du svinger bedre med de medmennesker, du omgives af. Nye interessefællesskaber, grupper og foreninger vækker din interesse og må prøves af.

Drømme og længsler efter udlandet og havet kan i løbet af maj og igen til august føre dig til feriedestinationer, der opfylder disse drømme.

 

Job og økonomi

Du har sluppet nogle tunge og forpligtende opgaver i dit arbejdsliv, og nu er det tid til at gå efter de opgaver, du er god til, og som du synes er både sjove og spændende. Forandringer i jobbet kan der især være mulighed for indtil midten af maj og igen de sidste to måneder af året. Her kan du pludselig stå med en mulighed, der kræver, at du er parat til at slå til. Den 17/3 til 16/5 er der en koncentreret arbejdsenergi, men her kan samarbejdet også udfordre. Du står overfor viljestærke og handlekraftige kolleger og chefer.

 

Hjem og familie

Dit humør er på toppen og har en del med familielivet at gøre. Du trives især godt med dine børn – uanset alder. Det kan også være, du står i en situation, hvor du selv stifter familie og får børn, og i så fald kan det være ekstra glædeligt. Afhængigt af din alder kan det også være, du får børnebørn, hvilke du også kan få stor glæde af. Væsentlige forandringer i familielivet kan der altså godt være, især de første 4-5 måneder af året og igen sidst på året. Det kan især være i disse perioder, du forandrer de fysiske rammer, selv om året egentlig ikke tyder på flytning eller andre væsentlige forandringer.

 

Kærlighed

Der kan være opgaver og ekstra ansvar, du må påtage dig i parforholdet. Det lyder måske ikke særlig romantisk, men handler om gensidig hjælp, og på den måde kan I komme tættere på hinanden. Hårdt arbejde bliver som ofte belønnet, og det gælder også din indsats i parforholdet. Især august og september svinger I godt sammen. Januar, april og september er gode til at knytte nære bånd, og især september bliver spændende for den single Krebs, der søger et seriøst forhold.

 

Helse og velvære

Du kan jævnligt være blevet opfordret til at omlægge livsstil eller at fralægge dig dårlige vaner, der påvirker din sundhed. Disse opfordringer dukker stadig op med mellemrum fra dine nærmeste og virker ikke rigtig på dig. Kommer de derimod fra autoriteter, du kan stole på, er det en anden snak, og det kan være et skub til dig i en sundere retning. Særligt de sidste par måneder af året føler du dig helt på toppen.